Frysere
En fryser læner sig op af de samme egenskaber, som køleskabet, dog med den adskillelse af temperaturen indvendigt. Temperaturen i en fryser ligger under nul grader celsius, og dermed forsinker den forrådnelsesprocessen fødevarer. Måden fryseren benyttes på i forhold til køleskabet er, at det som regel er fødevarer, som man ønsker at opbevare i længere tid end de kan holde i sig køleskabet, som puttes i fryseren. Herefter begynder fødevaren at blive frossen og forrådnelsesprocessen sænkes markant
Leverandører af og nyheder om frysere:
Byens Lys Service ApS
Manderupvej 5
3550 Slangerup
Tlf.: 48 18 89 15
E-mail: adm@byens-lys.dk
Produkter: Alt i hvidevarer
Viden om frysere:
Begrebet frysere dækker over bl.a. kummefrysere, dybfrysere, fryserum og mere. Den mest almindelige fryser i hjemmet er enten en kombinationsfryser, hvor den er kombineret med køleskabet, eller en kummefryser.
Så længe holder mad i fryseren
Hvor længe må kød ligge i fryseren, før den serveres til aftensmad? Og hvad kan man gøre for, at frosten ikke forringer madens smag? Det forklarer DTU Fødevareinstituttet kort om i Klog på 2 minutter i Søndagsavisen.
Når mad fryses ved -18°, stopper bakterier og skimmel i maden med at vokse og formere sig. De kemiske processer bliver bremset, men stopper ikke helt. Derfor går frysning i for lang tid ud over madens kvalitet, og dens udseende, duft og smag bliver mindre indbydende. Derfor er der grænser for, hvor længe dine fiskefrikadeller og kyllingefiletter kan tåle at ligge i kulden.
Undgå frysebrænding
Ved at pakke mad godt ind og fjerne mest muligt luft i emballagen mindsker man frostskader, den såkaldte frysebrænding, som kan danne et gråligt lag udenpå maden. Man kan også minimere frostskader ved at afkøle maden i køleskabet, før den kommer i fryseren.
Store forskelle i frysetid
Som udgangspunkt kan mad med lavt fedtindhold (fx frugt, grønt og brød) tåle at være frosset ned i længere tid end mad med et højt fedtindhold (fx fed fisk). Her er DTU Fødevareinstituttets anbefalinger:
Fed fisk 1-2 måneder
Mager fisk 3-6 måneder
Fjerkræ 3-9 måneder
Svinekød 6 måneder
Oksekød 1 år
Lammekød 1,5 år
Vildt/magert 1,5 år