Fjernvarme
Fjernvarme er varmeforsyning der er en billig og miljøvenlig måde at opvarme sin bolig på. Sammenlignet med elvarme, olie- og naturgas er det dén energiform der er mest miljøvenlig, da den typisk udleder mindst CO2. Cirka 60 % af danske boliger benytter fjernvarme som varmeforsyning
Leverandører af fjernvarme:
Fyns Energi & VVS v/Jesper Jørgensen
Bogensevej 420, Næsbyhoved-Broby
5270 Odense N
Tlf. 40 33 66 13
Produkter: Fjernvarme, Gasfyr, Oliefyr, Pilefyr, Opvarmning, Varmepumper
Viden om fjernvarme:
Hvis en husstand vil skifte varmeforsyning til fjernevarme, er det nødvendigt at undersøge mulighederne for fjernvarme og prisen, da enkelte fjernvarmeforsyninger kan være dyre og det ikke er i alle områder der leveres fjernvarme.
Når el produceres, udvikles store mængder varme. Det er derfor mest energieffektivt at etablere kollektive kraftvarmeværker hvor der produceres strøm, og på den måde udnytte overskudsvarmen fra strømproduktionen til varme. En stor del af fjernvarme stammer fra overskud fra elproduktion, men der er dog flere og flere fjernvarmeværker der producerer varme ved hjælp af solvarmeanlæg eller udnytter varmen når de fx brænder affald eller biobrændsler af. Der produceres ligeledes mere og mere strøm ved hjælp af vindmøller og solceller.
En bolig kan omlægges til fjernvarme, hvis boligen ligger i et område med fjernvarme. I store dele af Danmark er det en forpligtelse at være tilsluttet til fjernvarmeforsyning. Fjernvarmeforsyning er kun en effektiv og billig løsning, hvis mange er sluttet til. Tilslutningspligt for en bolig, kan oplyses af den tilhørende kommune. Har boligen tilslutningspligt, kan opvarmningsformen ikke skiftes. Undtaget er dog de nye energivenlige tiltag inden for husbyggeri, som lavenergi under både klasse 2015 og 2020, passivhuse og lign.
Fjernvarmenettet skal med en stikledning tilsluttes til boligen og dette medfører at der føres varmt vand til og fra boligen. Det afkølede returvand sendes tilbage til fjernvarmeværket, hvor proceduren gentages. Via et system af isolerede rør der er gravet ned i jorden over store afstande fra fjernvarmeværkerne til både private boliger og erhvervsbygninger, transporteres fjernvarmen. Fjernvarmerør kan være op til 1 meter i diameter når de forlader fjernvarmeværket, og helt ned til 12 mm i diameter når de kommer ind i boligen. Der går et fjernvarmerør ind i huset som kaldes fremløbsvand og et rør ud af boligen tilbage til varmeværket med afkølet vand, også kaldet returvand. Det er vigtigt, at varmeanlægget i boligen er indstillet korrekt, da der medføres et stort varmetab pga. af de store afstande når det varme vand skal tilbagelægges fra varmeværk til modtageren. En korrekt indstilling sikrer, at vandet der sendes retur er ordentlig afkølet. Nogle varmeforsyningsselskaber uddeler ligefrem en bonus, hvis returvandet er afkølet nok og tilsvarende pålægger de fleste varmeforsyningsselskaber et strafgebyr, hvis varmeanlægget afkøler dårligt.
Dansk fjernvarme anslår, at 25-50% af den samlede varmeudgift til opvarmning og varmt brugsvand er bestemt af brugerens adfærd, i forhold til gode eller dårlige vaner. En god afkøling kan sikres ved at få tjekket anlægget regelmæssigt af en fagmand. Fjernvarmeselskaber tilbyder som en del af deres ydelse denne service. Vejledning og pris kan oplyses fra fjernvarmeværket.