Lækre farver på badeværelset? Sådan maler du din brusekabine
Når der skal indrette nyt badeværelse, er det ikke kun toilet, håndvask og brusearmaturer, der skal tænkes over og investeres i.
For at give et lækkert og hyggeligt udtryk på dit badeværelse skal du også vælge nogle farver, som passer ind i tiden og får dig til at føle dig rigtig godt tilpas, når du skal en tur ud på badeværelset.
Her er det klassiske valg klinker, når det kommer til at beklæde vægge i badeværelset, men hvis du ikke er så meget til de traditionelle blanke sten på væggen, kan du faktisk også vælge at male hele dit badeværelse – næsten på samme måde som du ville male din stue.
Der er således ingen grund til at have klinker på væggene i dit badeværelse, hvis du gerne vil skabe et andet og mere hyggeligt udtryk. Når du vil male dit badeværelse, skal du dog tage dine forholdsregler, så du sikrer, at du ikke får problemer i dine vægge på et senere tidspunkt på grund af den fugt og det vand, som væggene i især din brusekabine vil blive udsat for.
For selvom du godt kan male de fleste vægge på dit badeværelse med almindelig maling, så kræver vægge, der kommer i direkte kontakt med vand, at du vælger en god vådrumsmaling.
Vådrumsmaling er specielt udviklet til at blive brugt på overflader, der får vand på sig i forbindelse med eksempelvis et brusebad, og det er derfor det eneste gode valg for dig, der gerne vil have en malet væg i en flot farve i bl.a. dine brusekabine.
Husk også vådrumssikring
En vådrumsmaling kan ikke stå alene, da du bliver nødt til at beskytte væggen under malingen. Det gør du ved at pakke din væg ind i en vådrumssikring. Når du har lagt en vådrumssikring over væggen, kan du fortsætte ved at male med din vådrumsmaling.