Få lavet el-tjek i din bolig
Har du behov for at få tjekket elektriciteten i din bolig? Det kan der være mange årsager til.
Det kan være, du står overfor at skulle enten købe eller sælge bolig, og så er det rigtig rart at vide, at der er udført et el-tjek, så du ikke pludselig kommer til at stå med ærgerlige overraskelser - hverken som køber eller som sælger. Det er altid rart at arbejde med lokale håndværkere, når man skal have ordnet noget i sit hjem, så de hurtigt kan komme og se på opgaven. Du kan derfor med fordel kigge lidt på, hvor i København, der tilbydes, at du kan få lavet et el-tjek. Få el tjek i København og vær med til at sikre dig, at du har helt styr på tingene.
Specielt ved ældre huse er det vigtigt, at man har styr på, at alle elinstallationerne altid er up to date. Du må ikke risikere at have diverse installationer, der viser sig at være brandfarlige. Det er der desværre en del ting af ældre dato, der har vist sig at være, men du kan altså komme potentielle ulykker i forkøbet ved at få lavet et el-tjek, så de ikke risikerer at opstå.
Lovkrav og anbefalinger
Siden 2012 har det været bestemt ved lov, at der skal foreligge en tilstandsrapport af en bolig, når der skal foretages et salg, hvis man skal være i stand til at tegne en ejerskifteforsikring, som er vigtigt for handlen. Desuden skal der foreligge en elrapport, og det er det, man kan få ud af et el-tjek. Et el-tjek er en gennemgang af hele boligen, uanset om der er tale om en større herskabsvilla eller en lille lejlighed med få elinstillationer. Alt har ret til og bør tjekkes igennem, og prisen vil være afhængig af netop størrelsen og er altså ikke fast.
Mange tænker måske, at så længe noget elektrisk er installeret korrekt og lovligt, så er der ingen risiko ved at have det installeret. Desværre er det ikke altid tilfældet. Naturligvis er det bedre at have lovlige end ulovlige installationer, men ved ældre ting er der stadig en risiko for, at standarden er forældet, og at den installation, du har, nu i virkeligheden ikke længere lever op til de krav, der er i dag. Det betyder altså, at en lovlig installation kan komme til at udgøre en brandfare, man måske ikke var opmærksom på.