Fitness gadgets bliver den største træningstrend i år
Bærbar træningsteknologi, der giver os masser af data om vores fysiske aktiviteter, topper listen som den vigtigste trend i 2017 ifølge stor international undersøgelse af trends inden for sundhed og fitness
11.045 skridt, ni kilometer og syv timers søvn. Aktivitetsmålere og smarture kan måle mange forskellige aktiviteter lige fra gåture og yoga til din søvnkvalitet, og i år bliver de den mest markante trend inden for træning. Det afslører American College of Sports Medicines (ACSM) årlige undersøgelse af trends inden for sundhed og fitness, hvor bærbar træningsteknologi, også kaldet wearables, ligger på førstepladsen.
– Fitness-teknologi er et must-have i vores hverdag i dag. Alle kan nemt tælle det antal skridt, de har taget, eller hvor mange kalorier de har forbrændt, ved at bruge wearables eller en smartphone. De data, som bliver indsamlet, kan informere brugerne om deres aktuelle konditionsniveau og hjælpe dem med at foretage sundere livsstilsvalg, siger Walter R. Thompson, hovedforfatter bag undersøgelsen.
Din tracker fortæller om mere end forbrændte kalorier
Hos MyTrendyPhone, der er blandt Europas største leverandører af mobiltilbehør, hilser man udviklingen velkommen.
– Vi ser et stort potentiale i salget af gadgets som fitness wearables til træning og fitness. De kan gøre det sjovere og mere motiverende at træne for danskerne, siger Silvan Popovic, mobilekspert ved MyTrendyPhone.dk.
Og det er ikke længere kun fitnessaktiviteter, vi måler med wearables, fortæller Silvan Popovic.
– Nogle fitnesstrackere kan måle, hvor meget man sover, og tilmed kvaliteten af ens søvn. De kan måle hjertets generelle tilstand, og nogle kan endda registrere, hvor meget af solens UV-lys man har været udsat for på løbeturen, fortæller Silvan Popovic.
Sådan blev undersøgelsen gennemført
Den ellevte udgave af Worldwide Survey of Fitness Trends er baseret på svar fra 1800 sundhedsprofessionelle fra hele verden, blandt andet Australien, Tyskland, Indien, Singapore, Venezuela, Jamaica, Sydafrika og USA.
American College of Sports Medicine (ACSM) inkluderede 42 mulige trends i undersøgelsen. De 42 trends bestod af 25 tidligere toptrends og 17 helt nye trends. Deltagerne rangordnede de ti trends, de fandt vigtigst, ved at give ét point til den mindst vigtige trend og ti point til den vigtigste trend.
I undersøgelsen dækker udtrykket wearable technology over udstyr som aktivitetsmålere, pulsmålere og smart eyeglasses.