ECOVACS GOAT G1: Robotplæneklipper revolutionerer plænepleje
ECOVACS, verdens førende producent inden for servicerobotter, lancerer robotplæneklipperen GOAT G1 den 3. april, som snildt betjenes med en app.
Med en lang række nye funktioner tilbyder den kraftfulde GOAT G1 innovative løsninger på problemer, som ejere af robotplæneklippere tidligere har bøvlet med: Grænseindstilling, lokalisering og navigation. De nye funktioner i GOAT G1 betyder blandt andet, at GOAT klipper en 600 kvadratmeter græsplæne på en enkelt dag og forbedrer effektiviteten af slåningen med 2,5 gang sammenlignet med andre robotplæneklippere. Med GOAT G1 har ECOVACS integreret flere nye funktioner, som gør det legende let at få slået græsset.
Grænsefunktionen reducerer tid og indsats med 80 procent.
En af de mest tidskrævende og arbejdsintensive opgaver for ejere af robotplæneklippere er grænsemarkering. Hvad der tidligere har taget mange timer, klarer GOAT G1’s app-aktiverede, automatiske grænseindstillingsfunktion på små 20 minutter.
Har man fx et plæneområde på ca. 600 kvadratmeter behøver man kun at installere to til fire "beacons" (virtuelle markører) over plænekanten til at definere grænsen. Man fjerndirigerer GOAT rundt om plænekanten via appen for at gennemføre grænseindstillingen. Denne proces tager kun 20 minutter på grund af GOAT’s hastighed på 0,3 m/sek. i grænseindstillingsprocessen - i modsætning til de vanlige to til tre timer for en traditionel robotplæneklipper.
GOAT G1 kommer rundt om forhindringerne og giver maksimal sikkerhed for mennesker og dyr
Mange robotplæneklippere registrerer slet ikke forhindringer eller kun på en rudimentær måde. GOAT G1 er den første i branchen til at løse dette problem med den meget innovative AIVI 3D. Denne specialudviklede teknologi drives af et kamera med 150 graders udsynsvinkel og en ToF-sensor for at undgå kollisioner med forhindringer. Robotplæneklipperen undgår også mennesker og dyr med lethed: Hunde, katte - selv meget små forhindringer som sten mellem 3 og 15 cm navigerer GOAT udenom. Ved forhindringer på over 15 cm, som fx gynger og træer, beregner ToF-sensoren den nøjagtige afstand og formår derfor stadig at klippe græsset præcist i nærheden af de store forhindringer.
Hvis GOAT G1’s batteri er ved at løbe tør for strøm under klipningen, vil den automatisk køre tilbage til ladestationen og vende tilbage til det sted, hvor den slap efter opladning for at sikre en ensartet klipning af plænen. Så bliver det ikke lettere at slå græs.